DEL

Blog

Sygeplejersker, læger og sundhedspersonale skal hver dag træffe vigtige beslutninger i den kliniske praksis, og i mange tilfælde, fører disse beslutninger en række etiske spørgsmål med sig.

De etiske dilemmaer varierer lige fra:

  • Om der er tid til at tilgodese Fru Jensens ønske om selskab under aftensmaden.
  • Hvorvidt man skal fortsætte en måske nytteløs behandling på en meget syg patient.
  • Akutte situationer, hvor det næste træk er afgørende, eksempelvis i forbindelse med en trafikulykke, hvor et ungt menneske sandsynligvis vil blive hårdt hjerneskadet.

Der er tydeligvis et stykke vej mellem disse eksempler, men det vigtigste handler om den fundamentale tilgang til de etiske spørgsmål. Målet er at finde vejen frem til at træffe beslutninger, som er i overensstemmelse med både egen moral og med sundhedsinstitutionens overordnede værdisæt.

Etiske problemstillinger eksisterer ligeledes i de følgende udsagn:

  • Hvordan forholder man sig, som sundhedsfaglig til begreberne: håb, frygt og sandhed?
  • Hvordan skal sundhedsfaglige forholde sig, når retningslinjer og lovgivning er tvetydig?
  • Hvordan håndteres retten til viden og retten til ikke-viden – f.eks. vedrørende arvelige sygdomme i familier, hvor man har forskellige ønsker omkring denne viden?
  • Hvad indebærer begrebet personlig autonomi, og hvordan skal den i så fald respekteres?
  • Hvem og hvornår vurderes det, om livsforlængende behandling skal fortsættes eller stoppes?

Eksempel på case:
Læge tilser en svag, ældre og forstyrret kvindelig patient på stuen, og ud fra undersøgelser og patientjournal er der belæg for at foretage en operation. Efter vagtskifte tilses patienten igen, og nu kan hun kommunikere med lægen. Hun forstår ikke, hvorfor hun pludselig skal opereres, men lægen forklarer hende årsagen, og hun køres til operationsstuen. Kort før kvinden bedøves udtrykker hun, at hun ikke ønsker at få foretaget operationen.

  • Hvordan forholder man sig som læge, sygeplejerske og kirurg i denne situation?
  • Skal kvindens ønske respekteres?
  • Er hun i en mental tilstand, hvor hun kan træffe denne beslutning om sig selv?
  • Hvis operationen afblæses, vil der så opstå værdikonflikter blandt de kollegaer, som har behandlet den kvindelige patient?
  • Hvilken rolle har pårørende i denne situation?

I den kliniske praksis er det væsentligt, at personalet har et fælles værdisæt og fælles etiske retningslinjer, som kan forstås, og som giver mening for alle! Men når man står med andre menneskers liv i hænderne, på den ene eller anden måde, så er nedskrevne retningslinjer ikke tilstrækkelige. Et fælles kollegialt værdisæt er lige så vigtigt.

Som filosof kan jeg hjælpe med at skabe det rigtige kollegiale etiske værdisæt for Jer. Det indeholder redskaber, så I kan arbejde henimod en hverdag, hvor I både er glade for Jeres eget og kollegernes arbejde. Målet er, at en grundlæggende trivsel er tilstede blandt både patienter, pårørende og det sundhedsfaglige personale.

Etik i klinisk praksis