DEL

Rådgivning

Jeg tilbyder etisk rådgivning til privatpersoner, medarbejdere og ledelse i institutioner og i sundhedsfaglige virksomheder. Min rådgivning indbefatter udredning af konkrete etiske dilemmaer eller identificering af uhåndgribelige problematikker – primært inden for sundhedsområdet.

Rådgivningspakkerne er individuelt tilrettelagt således, at jeg tager udgangspunkt i netop de problemstillinger, som I står med.

Eksempel #1

  • På fertilitetsklinikken har man svært ved at danne et gennemgående etisk grundprincip – muligvis både på grund af forskellige personlige holdninger blandt personalet, og fordi lovgivningen på flere områder er svævende. Dernæst er fertilitetsklinikker landet over, samt i vores nabolande, i konkurrence med hinanden, og dette faktum kan problematisere rækkevidden for dannelsen af et etisk grundprincip.

    I et samarbejde danner vi de etiske grundprincipper for Jeres klinik, bl.a. med øje for de ovenstående problemstillinger. Det er væsentligt, at man i denne praksis har fokus fordelt på både de barnløse familier, personalet på klinikken samt på den teknologiske udvikling, der sker inden for fertilitetsbehandling – fordele og problematikker.

Eksempel #2

  • På ældrecenteret har personalet svært ved at finde tiden til at være der for borgerne. Igennem længere tid har frustrationen bredt sig i personalegruppen, antallet af sygemeldinger er steget og henvendelser fra bekymrede pårørende fylder mere og mere.
  • Vha. observation og samtaler med personalet er det bl.a. muligt at angive, hvor og hvornår behovet er tilstede? Om problemstillingen er varierende fra uge til uge? Etc.
    I et samarbejde kan vi finde løsningsmetoder og redskaber, så både borgere og personale får en bedre hverdag.

Jeg tilbyder rådgivning på timebasis ved personlige møder, telefonsamtaler og/eller længerevarende konsulentopgaver.

Kontakt mig og hør nærmere.
Se mine primære fokusområder under emner nedenfor.