– det er selve den måde, vi lever vores liv på.”
Ovenstående citat af den gamle filosof Aristoteles er meget sigende, og jeg tror, vi alle ved, at han har ret. Vi ved godt, at man bør leve i nuet, og ikke vente med at udleve vores drømme, eller for den sags skyld vente på, at andre gør os lykkelige. Trods det, kan det være svært at holde fokus på de vise ord, når vi møder modstand.
Hvad, der fastslår livskvalitet er heldigvis meget individuelt. Men den individuelle anskuelse problematiserer også en række scenarier, for hvordan kan vi være i et samfund, hvor vi lever under et fælles regelsæt, men hvor vores ønsker, værdier og grundlæggende livsfilosofier kan være forskellige?
På sundhedsområdet er der bl.a. 3 faktorer, som i dag er væsentlige for mange menneskers følelse af livskvalitet: Viden, håb og ikke-viden.
- Kan jeg blive lykkelig, hvis jeg ikke får børn?
- Kan jeg blive lykkelig, hvis jeg får et handicappet barn?
- Hvordan kan jeg være lykkelig, hvis jeg selv er eller bliver handicappet?
- Hvordan kan jeg være lykkelig, når jeg ikke ved, om jeg bliver helbredt?
- Er jeg mere lykkelig, hvis jeg kender min risikoberegning for at få kræft?
- Er det viden eller ikke-viden, som fastslår min lykkestatus?
- Er der noget om begrebet lykkelig uvidenhed, eller frarøves jeg så blot min personlige autonomi?
Kan man kun være lykkelig, hvis man gennem sit liv får alle ”de rigtige” inputs, som fx rejser til fjerne lande, sunde og raske børn, partner, hund og have?
Beriges man ikke med livskvalitet, hvis man dag ud og dag ind lever sit liv, delvist isoleret fra omverdenen, og passer sin mentalt og fysisk handicappede søn? Og netop hver dag kan se, hvor lykkelig han er, fordi han befinder sig i de tryggeste rammer?
Livskvalitet og velvære er betinget af mange små og store faktorer i vores tilværelse, og gennem vores liv bliver balancen mellem disse indimellem ustabile. De mange små forhold skal plejes, betydningen af det enkelte forhold skal revurderes, og de værdifulde skal styrkes.
Ved hjælp af filosofisk og etisk tænkning kan man udvide det personlige perspektiv på, hvad der gør mig lykkelig. Samtidig kan man komme sig nærmere en bevidsthed om, hvordan man skal håndtere små og store bump på vejen, som umiddelbart ikke fører en mod netop dét liv, man havde forestillet sig.
