DEL

Velkomst

I hverdagen er vi tilbøjelige til at handle ud fra sædvane – vi gør, som vi plejer, eller som vi tror, vi bør. Dette er både kendetegnende derhjemme privat og ikke mindst på arbejdspladsen, når man arbejder som sundhedsfaglig. Vi kan have svært ved at løsrive os fra en fastlåst tankegang, som gennem længere tids ubevidst oparbejdelse har forplantet sig i vores adfærdsmønstre.

Filosofiens vigtigste funktion er, at den trodser sædvanen og stiller kritiske spørgsmål til selvfølgeligheder.

Herigennem bliver den fastlåste tankegang udfordret og gradvist opløst, når vi trækkes tilbage til udgangspunktet – hvad var den oprindelige tanke med dette foretagende, før alle de etiske dilemmaer trådte frem? Hvad er det væsentlige, og hvad kan sorteres fra?

Når vi, fra et filosofisk perspektiv, ser på de små eller store udfordringer, som vi møder i hverdagen, vil vi ofte opleve, at vi begynder at se andre løsningsmuligheder, end vi gjorde tidligere.

Jeg hedder Malene Nyman – og som filosof er det min opgave at vise, hvordan ændringer i tankemønstre og handlinger kan få betydningsfuld og effektiv indflydelse på små og store udfordringer i hverdagen.

Jeg har fokus på sundhedsområdet og har taget udgangspunkt i en række emner på grund af deres højaktualitet, hvor filosofisk og etisk tænkning er væsentligt. Derudover vil jeg gerne tage emner op, som ikke behandles specifikt her på siden.
For mig handler det om at imødekomme det behov, som eksisterer og netop de etiske problemstillinger, som I oplever i hverdagen.

Jeg tilbyder:

Etik v/Filosof Malene Nyman