DEL

Har man ret til at få børn?

Som sundhedsfaglig på en fertilitetsklinik kan man opleve situationer, hvor en given handling, man skal udføre, vækker stridigheder i en selv og sin egen moralske overbevisning.
  • Eksempelvis ønsker en jomfruelig kvinde at blive insemineret med donorsæd.
  • En steriliseret mand vil alligevel gerne have flere børn.
  • Ung kvinde i 30’erne ønsker at få et barn med en mand på 70.

Hvert eksempel indeholder forskellige etiske dilemmaer. Alle tre eksempler er fuldt lovlige, men derfor kan der stadig være behov for, at man både som enkelt individ og som samlet institution har nogle helt klare fælles retningslinjer for de procedurer, der finder sted.

Mange spørgsmål melder sig i denne diskussion vedrørende assisteret befrugtning, som er væsentlige for både privatpersoner, sundhedsfaglige samt samfundsmæssigt – eksempelvis:

  • Hvem er egnet til at beslutte, om et par eller en enlig kvinde er ”egnet” til at få et barn?
  • Hvilke fertilitetsmetoder er etisk forsvarlige at anvende?
  • Hvad betyder det, om man anvender en kendt eller ukendt donor ved brug af donorsæd?
  • Hvem bør betale for, at et par eller enlige kvinder kan få assisteret befrugtning – sammenlignet med, at homoseksuelle mænd eller enlige mænd ikke må betale en rugemor for at bære barnet efter den danske lovgivning?
  • Hvordan forholder man sig som klinik og sundhedsfaglig, hvis et par eller en enlig kvinde kun ønsker sig ét barn, når man via fertilitetsmetoden risikerer en flerfoldsgraviditet?
  • Hvordan kan man konkurrere med andre lande vedrørende fertilitetsmuligheder, hvis man som klinik ikke kan stå inde for metoderne rent moralsk?

Fra et eksistentialistisk perspektiv kan man desuden stille spørgsmålene:

  • Er der grænser for, hvor langt vi bør gå i forhold til at skabe nyt liv?
  • Er der mon en årsag til, at nogle par ikke selv kan få børn?
  • Hvilken påvirkning har det faktum, at vi på grund af teknologien kan så meget i dag, og at det er lovligt?

Gennem etisk tænkning og ved hjælp af teoretiske filosofiske metoder, er det muligt for både privatpersoner samt sundhedspersonale at tage stilling til eller komme nærmere en personlig eller kollegial anskuelse af ovenstående etiske problemstillinger.

Det handler nødvendigvis ikke om, at man bør være for eller imod det ene eller det andet – det vigtige er, at man får redskaberne til konstruktivt at kunne diskutere forskellige scenarier, for at kunne finde den rette løsning i de givne situationer, som hver dag melder sig.

Har man ret til at få børn?