Hovedelementerne i mit arbejde er baseret på spørgsmålene: HVAD, HVORFOR og HVORDAN.
Metode:
Konsekvensetik/utilitarisme
Den konsekvensetiske tilgang klassificerer den rigtige handling ved, at konsekvenserne skal maksimere lykke i den bredeste forstand. Hvis udfaldet af en handling fx øger lykkefølelsen/livskvaliteten for 10 mennesker, så er handlingen etisk rigtig – selvom den er i uoverensstemmelse med 9 andre menneskers overbevisning.
Konsekvenserne og summen af lykke er den afgørende faktor i konsekvensetik.
Pligtetik/deontologi
I modsætning til konsekvensetik har den pligtetiske tilgang fokus på selve pligten.
Man skal følge pligten og gøre det gode for pligtens skyld. Hvis den gode og moralske gerning kun får et positivt udfald for 1 ud af 10 mennesker, er det stadig en etisk rigtig handling.
I pligtetik er rationalisme afgørende, hvor følelser umiddelbart betragtes som uvedkommende – følelser kan nemlig sløre det rationelle billede. En handling skal kunne gøres til en almengyldig lov.
Dydsetik
Dydsetikken befinder sig mellem konsekvensetik og pligtetik. Her er der ikke tale om universelle principper eller om maksimering af lykke. Ifølge den dydsetiske tilgang skal man afklare, hvilke af fællesskabets værdier man skal videreføre i sin bestræbelse på at leve et godt liv – som et godt menneske.
Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt. For at finde frem til den etisk rigtige handling, skal man foretage et skøn og bruge sin sunde fornuft.
Autonomi – individ, valg og handlinger
Autonomi betyder selvbestemmelse eller selvbestemmelsesret, og i filosofien skelner man bl.a. mellem personlig autonomi og en autonom handling eller valg.
Man kan definere det autonome individ som værende fri af ydre begrænsninger, som forhindrer individet i at råde over sit eget liv.
Den autonome handling sker, når individet er i stand til at handle ud fra et bestemt ønske på baggrund af velovervejede ræsonnementer.
Når man træffer et autonomt valg og handler på det, kan det være i samspil med den sociale kontekst, man befinder sig i. Individet kan træffe valg, der muligvis er udledt af kulturelle traditioner, hvilket betyder, at et autonomt valg ikke nødvendigvis bør træffes isoleret fra social kontekst.
Denne kortfattede introduktion til mine metoder anvendes ikke i dens bogstavelige form – derfor er det helt situationsbestemt, hvordan de etiske tilgange samt autonomibegrebet introduceres. Dog kan introduktionen give et indblik i, hvordan jeg forholder mig rent professionelt til de etiske problemstillinger, der melder sig.
Mine primære mål er:
- at styrke Jeres evner til at reflektere.
- at videregive metoder til at kunne identificere, analysere og håndtere etiske problemstillinger.
- at I får et fælles værdisæt, som øger det gode samarbejde og den kollegiale tillid.
- at respekt, forståelse og ansvarlighed bliver forankret som værdi.
- at styrke tilliden til egen og andres valg og handlinger.